Er du ansvarlig for at finde et botilbud til en udviklingshæmmet voksen, der er henvist efter Serviceloven § 107, 108 eller 104? Så kan vi ved Bostedet Dyssemosen tage godt imod den henviste borger. Vores bosted er nemlig henvendt voksne med nedsat funktionsevne, der af den grund har brug for opsyn, pleje, aktivering og samvær.
Vores bofællesskab ligger i naturlige, skønne omgivelser i Nykøbing Falster, tæt på Vordingborg og Maribo, og vi tager også imod kommunalt henviste borgere fra hele Sjælland samt resten af Danmark. Her sørger vores dygtige og imødekommende personale for, at vores beboere trives og deltager i det aktive, sociale og ikke mindst sjove liv, vi lever her på gården.
Hvem er omfattet af Serviceloven § 107, 104 & 108
Servicelovens § 107, 108 og 104 omhandler kommunale henvisninger af personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Servicelovens § 107 er en henvisning til midlertidige ophold med omfattende støtte og hjælp til daglige gøremål, mens § 108 er en henvisning til et længerevarende ophold. § 104 henviser til aktivitets- og samværstilbud, der skal forbedre borgerens personlige færdigheder og livsvilkår.