BOSTEDET DYSSEMOSEN
FYSISKE RAMMER
Bostedet Dyssemosen er en gammel, stråtækt ejendom, der er totalrenoveret med respekt for husets karakter. Der er 400 kvadratmeter beboelse, en stor lade med diverse opbevaringsrum samt stald.
Beboelsen er fordelt sådan, at alle beboere har separate værelser og så deles hver to beboere om ét badeværelse.
Vi har to store opholdsstuer, to køkkener, mødelokale, kontor samt værelse til nattevagten.
Gården er omkranset af en flot gammel have, med gamle krogede træer, smukke roser, en stor græsplæne med terrasser, derud over en motionsplads med plads til boldspil, trampolin, bål sted mv.